Så optimismen var stor, og jeg troede faktisk helt ærligt på, at vi skulle være raske og på arbejde og i vugger og børnehave i dag.
Så en anelse triviel er det efterhånden at måtte fortælle, at vi er hjemme, og vi er syge. Omkring kl. 2 i nat skulle Emil have skiftet en gusten ble ("Pruuuuuuuuut" "Mor, skift min ble!"). En halv time efter kastede han op igen, så jeg måtte skylle en rolling, to sutter, et sovedyr, en natdragt, to lagenerog to dynebetræk fri for bræk. Imens mente Alfred også, at han fik det dårligt, så jeg fik skiftet alt det her sengetøj, mens rollingerne stadig lå i sengen. De blev puttet igen, jeg blev færdig med det gustne arbejde og kom i seng ... og så gik der omkring en halv time, før Alfred kastede op ud over det hele. Så var det forfra igen.
Jeg er heller ikke selv for frisk, så vi tager os lige endnu en dag foran fjerneren.
4 kommentarer:
Rigtig god bedring!
Emil er godt nok god til at snakke. Sebastian havde kun haft et ord til det natteshow, og det er "ADR". Det er han til gengæld god til at sige.
"Adr" opsummerer faktisk også situationen meget godt. :D
Men ja, han er faktisk ret snild til det med at tale. Sjovt, for det var hans storebror bestemt ikke på det tidspunkt!
Hvis det ikke var fordi jeg havde haft for travlt med at syns synd for mig selv, skulle det her da ha' kommet for mange dage siden:
GOD BEDRING!
Har lige læst alle dine blogs siden weekenden, og det lyder bare ikke sjovt (selvom du stadig fremstår som super-mom, og ikke helt på sammenbruddets rand, som jeg selv nok ville ha' været!). Hils øglerne mange gange, og sørg så for at holde den der mand hjemme!
Haha - ja, Supermom ER nok den beskrivelse, der dækker bedst. Ej, det har - midt i det trælse - faktisk ikke været så slemt, som det kunne have været.
Det lyder nu, som om du heller ikke har haft det alt for sjovt selv. Er du blevet nogenlunde frisk igen?
Send en kommentar