Mere gult til Mette!

This one goes out to you, Mette!

Først et dejligt gult stilleben:



Og genbrug af den dejlige hjemmelavede kokosmælk fra forleden:



Og et E for Emil!


Gule PlusPlus-klodser. Alfred har, bare til info, bygget en zoologisk have.




Og til sidst lidt almindelig nattøjslegoleg med strejf af gult.

Dagens gule

Til ære for Mettes gule projekt: Emil som lille mælkedrikkende bi.

Kattekonge

Ja, Alfred kom hjem fra børnehave med en fin guldkrone i dag. Han baskede sørme tønden ned og blev kattekonge!

MERE SNE!

Jeg skal bare lige juble over, at der er kommet endnu mere sne (og så ikke et ord om, at det ligger derude og smelter om kap). I nat havde det sneet, og sneen dalede stadig ned i morges. Så af sted med begge børn i bobslæden mod vuggestuen. Vi satte Jacob og Emil af dernede, og så drog Alfred og jeg ellers videre. Vi skulle gå langs den store vej til børnehaven, så jeg var ikke sikker på, der ville være slædesne hele vejen - men det var der sørme! Manner, jeg er vild med det.

Alfred har øvrigt været i biffen med børneren i dag - de så Jungledyret Hugo 3, hvilket ifølge Alfred var "lidt uhyggeligt".

Her til aften råbte han pludselig: "Far, vi glemte halskæden!". Vi var jævnt forvirrede, men det viste sig så, at han har lavet sit livs første perlekæde til sin moar i børnehaven. Forleden så vi nogle børn, som lavede perlekæder, og jeg sagde til ham, at sådan en ville jeg sørme blive glad for. Og det har så åbenbart været nok til, at han kastede sig ud i det. Så han fortalte og forklare om produktionen og farverne og det hele, tydeligvis meget stolt. Og han blev ved med at gentage, at han havde lavet den, for "jeg tænkte, at du ville blive glad for en halskæde, mor".

Godt, at knægten har prioriteterne i orden og allerede ligger under for det med at gøre sin mor glad.

Øhm ...

Ja, jeg glemte så at skrive noget om det med sne i forrige indlæg. Men altså: I morges lå der så meget sne, at ungerne kunne køre på bobslæde til vuggestue. Da vi stod der, fik jeg det helt skidt ved tanken om, at sneen sikkert snart var væk igen, og at vi ikke skulle nå ud at lege i den, så Alfred og jeg slog lige et smut omkring Øregårdsparken med kælken inden vi ramte børnehaven. Det var vildt hyggeligt og sikkert god motion at okse rundt med 17-18 kilo barn på sådan en kælk.

Jeg havde glemt, at jeg skulle til møde i Gladsaxe her i eftermiddag, så jeg fik lige en dejlig snefyldt cykeltur oven i hatten. Skal man dømme efter tilstanden på Alfreds støvler og overtøj, havde han også leget en hel del i sne i børnehaven. Vi hentede Emil i vuggeren og tog også lige nogle runder med bobslæden på deres legeplads, hvor sneen stadig var fin, selvom den var smeltet ret grundigt mange andre steder.

- og så lige hjem og lege lidt mere i sneen i gården. Fik jeg nævnt, at jeg er ret pjattet med sne? :D

Søndagshygge og SNEEEEEE!

Lørdag drog jeg til tøjbytteaften med nogle af veninderne. Ja, man er jo nødt til at finde på en undskyldning for at ses ... jeg drog af sted med en stor rullekuffert proppet til randen og kom faktisk hjem med mindre, end jeg havde med. Stor succes!

Søndag holdt vi hyggedag. Om formiddagen tog vi i svømmehallen, hvilket altid er et hit. Der var dog temmelig lang ventetid på en plads i vandet, så da vi endelig kom i, måtte der plaskes igennem. Begge unger dyrker i stor stil det med udspring fra kanten - og så må man jo bare håbe, at man bliver grebet.

Mens Emil sov, byggede Alfred et futuristisk kontorlandskab. Han var temmelig stolt af det.





Sidenhen fandt de liften, som var fundet frem for at blive sat til salg på QXL sammen med alt det gamle tøj, jeg ikke havde fået afsat. Alfred var babyen, og Emil prøvede ihærdigt at løfte på ham.




Og så var det tid til at kyssetorturere faren. Så kan han se, hvordan det er - det kilder altså ad pommern til!








Søndagen bød også på et madeksperiment: hjemmelavet kokosmælk. Vi har spist det i en dejlig karryret i dag, og det smagte glimrende.





Ydermere fik vi lavet dej til et dejligt groft brød, og for en gangs skyld var der ingen, der skændtes, skvattede ned eller væltede noget imens. Stor succes!

Kan du gætte hvad det er?

Overskudsfaren kom hjem og kastede sig ud i en vældig leg: Madgætteri. I mangel af både øjenbind og evnen til at holde øjnene lukket på kommando, blev ungerne udstyret med hver sin hue, der kunne gå godt ned over øjnene. Og så gik den vilde smage-gætteleg ellers.

Her er der linet op - selvfølgelig med gode, sunde råvarer! :


Klar, parat, NU!




Smag du bare på det her, min lille ven ...



OverskudsPapa:



Lidt ør af mørke og kødpølsehapser:

Sommerhus og slynger

Lørdag vågnede jeg med en sær energi. Det betød, at vi fik fikset ting, og da Emil sov til middag, gik vi på loftet og kom endelig videre med vores uendelige loftsoprydningsprojekt. Kort fortalt går det ud på, at vores loftsrum er så proppet, at man faktisk ikke rigtig kan komme derind mere. Så vi tømte det hele og fik så sat reoler op hele vejen rundt. Bagefter nåede vi sågar at sortere en del og sætte tingene på plads igen, så nu er der faktisk nogenlunde ordentligt på loftet. Gid det så breder sig til lejligheden også ...

Søndag var Emil og jeg til slyngetræf med en masse damer og babyer. Stor succes, og jeg fik vist omvendt nogle stykker, som kastede sig ud i slyngeriet. Jacob og Alfred kørte i sommerhus i Mullerup, hvor farfar og Annelise var. En kold fornøjelse, men de havde det vist skønt. Det havde vi også herhjemme, hvor det var skønt med fred og ro og for en gangs skyld kun et enkelt barn at forholde sig til. Det samme gjaldt mandag morgen, hvor vi kun var Emil og mig, der skulle stå op, blive klar og tage af sted, da Jacob og Alfred holdt fri og var blevet i sommerhuset.

Måske er der alligevel en pointe i det med ikke at få flere børn, end at der kun er et enkelt barn pr. voksen. Det giver i hvert fald mulighed for et andet samvær og nærvær, end når børneflokken (på to) er samlet.

Bristede rejsedrømme

Argh! Altså, vi tjekkede vores restbarsel og fandt ud af, at vi havde omkring 40 uger tilbage, som vi så planlagde at spendere på 20 ugers rejse til de varme lande. Rejsen skulle være til næste vinter, og med lidt ferie oveni kunne vi komme op på omkring et halvt års orlov i alt.

Rejseplanerne var begyndt at forme sig, og vi biksede med budgettet og fandt ud af, at det faktisk så nogenlunde fornuftigt ud. Cheferne var informeret og havde givet deres samtykke, så alt kørte på skinner. Men så var det, vi lige ville tjekke det med restbarslen en ekstra gang med kommunen.

Jow jow, vi kunne skam sagtens rejse og få dagpengene, men det antal uger, vi havde fået oplyst, var forkert. Som i HELT forkert. Der var faktisk kun 20 uger til rådighed, altså 10 uger, hvis vi begge to skal med.

Gulp.

Og mere gulp.

Så nu sover vi lige lidt på det og overvejer, hvad vi så kan gøre. Der er i hvert fald nogle udgifter herhjemme, der skal skæres ned på, og rejsen skal forkortes og måske også inkludere lidt færre lande, hvis rejsen alligevel skal blive en realitet.

Men vi har allerede talt så meget om den rejse og glæder os for vildt, så jeg tror, vi lige forsøger, om det mon ikke kan lade sig gøre i en eller anden form alligevel.

- men ØV!

Fut, fuuuut!

I søndags måtte Jacob på udsalg i Magasin. Emil var ude at sove, og Alfred kedede sig ... så jeg købte ham med denne dejlige togbane, som jeg købte for umindelige tider siden og pludselig kom i tanker om.

Vi samlede den sammen, og han blev utroligt glad for den. Den eneste ulempe er, at man faktisk overhovedet ikke kan lege rigtigt med den, for den er fuldt automatiseret og gør det hele selv. Det kan man så sidde og kigge på, så længe man gider ...

Jeg er så glad for min cykel ...

I weekenden fik vi endelig pumpet Alfreds cykel, som har stået længe i skuret og samlet støv. I samme ombæring gjorde vi løbecyklen klar til Emil, som straks sprang på den og erklærede, at det var en motorcykel. Der gik meget kort tid, før han faktisk nogenlunde havde fundet fidusen, og vi kørte en god tur, selvom det var bidende koldt og blæsende.

Så fra mandag morgen insisterede de begge to på selv at cykle til hhv. børnehave og vuggestue. Fint nok om morgenen, hvor vi drager af sted med et enkelt barn hver - men lidt af en udfordring, når jeg skal bakse dem begge to og min egen cykel hjem om eftermiddagen. Indtil videre har de dog så stor cykeloptur, at det faktisk går upåklageligt. Alfred cykler i forvejen på fortovet, men stopper altid ved kantstenen og venter, så det er helt okay.

De bliver store, de rollinger!

Og af med garnet ...

Da Line alligevel kom forbi for at se Garnpri, så jeg mit snit til at overtale hende til at klippe mig. Det var også næsten et år siden sidste, så det var temmelig tiltrængt. Der røg vel rundt regnet en halv meter eller noget i den dur ... :D

Det er MIN mor!

Jeg har været sammen med nogle gamle RUC-veninder og deres børn. Sofies søn Sejer på næsten 2 år erklærede vedholdende, at jeg var hans mor, hvilket affødte en lille diskret krise hos hans mor og en noget mere presserende og åbenlys krise hos Emil, som bestemt mente at vide, at jeg var hans mor. Sejer ville sidde hos mig eller holde mig i hånden (jeg har ikke set ham i et års tid, så det var meget kært og lidt uventet), og så ville Emil selvfølgelig også.

På et tidspunkt okkuperede Emil mig, og Sejer stod ved siden af, og jeg havde armen rundt om ham. Emil erklærede, at "det er MIN mor", og da han så opdagede min arm rundt om Sejer, hev han den resolut til sig og slog fast, at "det er MIN arm!".

Ud over det var det nu enormt hyggeligt, vi fik bygget med klodser og leget med togbane, og jeg fik også pushet en slynge på Sofie og hendes lille Thora.