Pyh, hvor vi keder os ...

Søndag var i hvert fald en temmelig meget mere kedelig dag, end Alfred havde forestillet sig. Emil var syg, og vi skulle ikke til fødseldag, som vi ellers havde aftalt. Det endte med at være en af den slags dage, som virker, som om de ligesom aldrig rokker sig ud af stedet og da slet ikke ender. Jeg tror, det sjoveste, der skete for Alfred, var, at han fik en dejlig torskerognsmad...





Stakkels Emil blev ved med at kaste op, lige så snart han havde fået lidt indenbords. Så der blev brugt masser af køkkenrulle og skiftet masser af tøj. Han fik også meget dårlig mave, så der var lige basis for lidt ekstra tøjskift og sågar et brusebad. Det meste af dagen lå han derfor bare på langs i sofaen.




Der var dog momenter af semifriskhed, hvor han så primært sad og øvede sig i at klippe.








Aftensmaden tog omkring 2½ minut at fortære, for ingen af børnene skulle have noget ... og jeg begyndte også at få det lidt løjerligt. De gik ind og så Frode og alle de andre rødder, og endelig blev det sengetid. De lagde sig hurtigt til at sove og sagde nærmest tak til.

Jeg benyttede chancen for at lave en kande te, smide mig i sofaen og se Walk the Line på projektore - den gider Jacob nemlig ikke at se. Jeg nåede cirka halvvejs, før Emil græd og græd, fordi han havde kastet op i sin seng. Ud at vaskes, rent nattøj på, og så blev han puttet i min seng. Der kastede han op en gang til en halv times tid efter, da jeg endelig var færdig med at skifte sengetøj osv. Så var det, jeg tænkte, at det vist var tid til at komme i seng!

Heldigvis blev det en fredelig nat. Vi sov halvlænge, hvilket var rart. Alfred var frisk i morges bortset fra lidt snot, men Emil havde fået feber. Alfred havde fået kedning nok for denne gang, så han ville gerne i børnehave. Emil røg i en ringslynge, og så tog vi bussen derud og hjem igen.

Heldigvis synes de begge to, at det er en fest at køre i bus. Alfred holder meget af at sidde på bagsædet og kigge ud ad bagruden og holde øje med de biler, som følger efter os. Han mente fx om ham i den røde bil, at han var vild med at køre efter bussen, fordi han var så stærk.

Vi fik købt lidt ind på vej hjem - Emil var superb som lille hjælper, der benede rundt i Brugsen og puttede alt muligt og umuligt i kurven. Vi fik bl.a. købt noget æblejuice, som jeg så har brugt resten af dagen på at lokke i ham.






Ahr, det går sgu for langsomt med det sugerør!






Og SÅ hjem og se noget mere tv og tage en god lur. Det gjorde ham desværre ikke meget mere frisk, så vi måtte med bus ud at hente Alfred igen. Nu er der lasagne i ovnen, og rollingerne ligger endnu en gang i sofaen og ser filmz. Måske får jeg set resten af Walk the Line i aften?