søndag den 2. november 2008

Sikken herlig nat jeg har haft i nat

Stak af fra den synkende skude lørdag og tog til Barcelona med min gode kollega Sune for at tage på Microsoft konference i en hel uge!
Turen tog det meste af dagen (hey flyvetur uden børn hvor man kunne læse avis!), vi har lejet en lejlighed i det übercool Born område.
Fik bevæget os ud i byen og lavede en tour de tapas, afbrudt af en Barcelona/Malaga fodbold kamp på storskærm på den lokale beverding. Ganske underholdende, vi fik også et pistop på Jensens Østershus, 2 østers og et glas cava for 49 kr ;-)
Sov længe i en seng uden børn der skulle hentes ind i "Den store seng" deraf overskriften. Yayy!!!
I dag har det sjasket ned det meste af dagen i afmålte byger, vi har vandret rundt på en masse fejlslagne projekter, Picasso museets kø var nær 2 km lang (søndag og regnvejr) så det droppede vi, men da viljen havde været til stede talte det næsten også som en kulturel begivenhed og vi kunne lade os synke ned i sofaen og se medbragte film på hver vores bærbare.
Naboens trådløse indernet er lige kommet op, så nu opdateres MyFjæs og der er talt i Skype med Kat og ungerne.
Jeg må have næse for det; hver gang jeg rejser går ungerne ned, mine tanker går til en heroisk vaskende Kat.
Nørdekonference venter i morgen, men lige nu står der Japansk/Argentinsk sushi/bøf buffet på menuen.

Hasta luego
/J

1 kommentar:

Katrine sagde ...

Håhr, jeg er da slet ikke misundelig ... :D

Nu sover rollingerne (vistnok), så måske må jeg også se en lille filmz eller noget.