søndag den 2. november 2008

Sikke en nat vi har haft nu i naaat ...

Ved 3-tiden lå Emil pludselig og sagde så mærkeligt. Det var, fordi han skulle kaste op ud over det hele inkl. sig selv og Alfred, som var så uheldig at ligge i nærheden. Den øvelse gentog han så cirka hver halve time natten igennem, så jeg har nu træning i at skifte sengetøj. Nu må det dog gerne holde op, for vi har ikke mere rent sengetøj og heller ingen tørretumbler, så selvom vaskemaskinen knokler derudad, er det en noget ulige kamp.

Alfred har heldigvis valgt at nøjes med en høj, søløveagtig hoste. Han er i øvrigt totalt knust lige nu. Han har flere gange i løbet af natten spurgt, hvornår vi skulle til fest (aka Sebastians fødselsdag i Sorø med helt sikkert fantastisk kagebord!), og det var også det første, han sagde ved 6-tiden, da vi stod op. Og så måtte jeg jo desværre fortælle ham, at det ikke bliver til noget. Ikke populært!

Så nu sidder de i sofaen med dyner på og ser Sørøver Sally.

1 kommentar:

Mette Marie sagde ...

Rigtig god bedring med Emil!

Stakkels Alfred skal nok få kagebord en anden gang.