Legelykke

Så er bedstevennernes første playdate veloverstået. Jeg hentede dem tidligt og kørte dem hjem i cykelvognen, og de var flade af grin, hver gang vi kørte over et bump. Og så gik vi ellers op ad trappen i god ro og orden, og så snart de var inden for døren, kastede de sig ud i god leg.

Der var ingen konflikter, og alt var idel lykke. Efter noget tid fik de lyst til at se lidt film, så de blev installeret i Fatboyen med lidt guf og Thomas Tog på dvd'en. Ren hygge!






Der skulle også lige bygges lidt togbane og sånt, og helt klassisk ville Frederik ikke hjem, da hans mor kom for at hente ham igen.



Alt i alt en stor succes, som nok skal blive gentaget snart.

Fåt!

Men i dag har jeg ødelagt min alleryndlingsring med den grønne blomst. Blomsten knækkede simpelthen midtover efter et lidt for hårdhændet møde med gelænderet i rådhusets trappeopgang. Mere præcist var det ovre ved bagindgangen.

Fåt, fåt, fåt. Jeg må ned i butikken, hvor den er købt (den var selvfølgelig en unika-ting) og høre, om den på en eller anden måde kan fikses.

Playdate

I dag skal Alfred for første gang have sin bedste ven Frederik med hjem at lege. Frederik har plaget i umindelige tider, men vi har ikke lige fået lavet en aftale med hans mor før nu - men nu skal det så være.

Frederik startede med at erklære, at han også skal sove der ... men det får nok lige lov at vente lidt. De hoppede begge to rundt som små glade hundehvalpe ved tanken om at skulle lege sammen efter børnehave, så det skal nok blive godt.

Jeg tror, vi afsætter Emil til Jacob, så de store drenge på 4 år kan få lov at få lidt fred.

Vi er her stadig ...

... selvom jeg ikke får blogget så meget. Det må jeg jo lige prøve at stramme lidt op på!

Fredag mødte vi farmor Leni og kusine Ingrid, da vi gik hjem fra vuggestuen. Vi aftalte med dem, at vi da også lige kunne kigge forbi og lege lidt, og det endte med, at vi spiste en superhyggelig middag sammen. Leni havde lavet lækker mad, og Alfred og Ingrid legede rigtig godt sammen.

Lørdag var så heldige at blive inviteret på masser af pandekager hos Leni. Ingrid og Alfred lavede pandekager, godt assisteret af Leni, og vi andre åd bare løs. Skønt! De fik også lavet cirkusforestilling og var i et vederkvægende karbad, så glæden ville ingen ende tage.

Søndag var Alfred og jeg til fødselsdag hos Jonas, som blev 5½ år. Det var en rigtig fin fest, Alfred morede sig storartet, og moren var også tilfreds, for menuen stod på lødig mad fremfor sukkerguf.

På vej hjem tog vi S-toget og metroen og gå-benene hen til Jesper og Nanna for at kigge på den lille nye fætter Arthur. Han viste sig, ikke overraskende, at være rigtig sød. Emil er vild med babyer og havde på forhånd erklæret, at "det er MIN baby Arthur!". Jacob fik da heller ikke et ben til jorden ift. at holde eller ae Arthur, for Emil tog straks hans hænder væk. Ikke fordi han ville have sin far, men fordi han ville have sin Arthur!

Damefest

Jeg havde inviteret en dejlig flok damer til fødselsdagsmiddag lørdag aften. Jacob var så sød at tage drengene med ud til Hans og Anne Lise og overnatte, så der var frit spil for damehyggen.

Dagen gik med indkøb, madlavning (jeg besluttede i et svagt øjeblik, at det var en enormt god ide selv at lave pasta til 15 personer ...) og generelle forberedelser. Jacob hjalp heldigvis, inden han tog af sted, og Susanne kom også lige en time før den store åbning og hjalp med at få det sidste på plads.

Det var en superhyggelig aften, og det var skønt at se veninderne uden børn. Altså, det er også skønt at ses med børn, men der er andre muligheder for at spise i fred og ro og rent faktisk tale sammen, når ungerne ikke er der til at stjæle tid og fokus.

Så tak, Damer, fordi I hjalp med at gøre min fødselsdag til sådan en dejlig dag. Og tak for alle de fede gaver!

Jeg glemte desværre at tage billeder ...

Orangutang

Jacob havde sørget for fin morgenmad med flag, juice og croissanter. Emil syntes, det var toppen med de croissanter og udbrød begejstret: Uh, jeg ELSKER orangutang!

Drama, drama!

Denne update er uden billeder, og det skal I kun være glade for...

Allerførst noget om slynger! Siden successen med Otto, har jeg besøgt Troels og Lisbeth og fik prakket dem nogle slynger på. Det lader til, at deres lille Agnes er med på ideen. I lørdags holdt jeg et lille slyngetræf her, hvor der også var vældig gang i viklerne. Så der missioneres lystigt og med stort held.

Lørdag var Jacob ude med drengene og kom temmelig sent hjem. Søndag var han lidt slatten, men det gik dog. Vi havde besøg af Johanne og Ida, superhyggeligt! De tager snart til Washington, så det var rart at ses sådan lige på falderebet.

Søndag aften lagde Jacob sig ind i sengen og prustede efterhånden noget højt, og jeg tænkte, at det da greb om sig med de tømmermænd. Snart viste det sig dog, at det vist ikke kun var tømmermænd, men nok nærmere noget madforgiftning eller en ondsindet virus.

Han løb i fast rutefart mellem toilettet og sengen og knækkede sig derudad. I sengen lå han mest og rystede af feberkulde. Jeg gik også i seng, da jeg skulle op kl. 5 næste morgen for at tage bussen til Grenå, hvor jeg skulle på 3 dages kursus. Jeg spekulerede en del på, om jeg overhovedet ville komme af sted, hvis Jacob var så syg, men jeg havde ringet og advaret svigermor Anne Lise om, at vi muligvis ville få brug for hjælp.

Pludselig lød der et brag fra badeværelset. Jeg skyndte mig derud og fandt Jacob siddende på gulvet i en regulær blodpøl og med blod på hoved, hænder og tøj. Han var simpelthen besvimet af al den kasten op og var derfor faldet og havde fået en flænge i hovedet. Vi fik i fællesskab tørret op, skiftet hans tøj, puttet kolde, fugtige klude på såret i hovedet og fik fragtet ham ind i seng. Jeg ringede til skadestuen i Gentofte, da jeg gik ud fra, at såret skulle sys. Det skulle det også efter deres mening, men eftersom vi ikke selv havde mulighed for at komme derhen, måtte vi ringe 112 og få fat i en ambulance.

Det gjorde jeg så, og mens vi ventede fik jeg pakket lidt tøj til Jacob, givet ham bukser på og den slags. Ambulancen kom, og de fik fragtet en temmelig slatten og vakkelvorn og smerte- og opkastplaget og blødende ud af hul i hovedet Jacob ned ad trappen fra 4. sal.

Klokken var omkring 1, men eftersom Anne Lise var blevet bedstemor samme dag og ifølge eget udsagn tidligere var "helt oppe at køre", tænkte jeg, at det jo kunne være, hun ikke var gået i seng endnu. Det var hun heldigvis ikke, og hun tilbød heltemodigt at springe i en taxa og komme ud og sove hos os, så hun var der om morgenen, og jeg kunne tage af sted, selvom Jacob stadig var syg.

Hun ankom, og i samme øjeblik begyndte Emil så også at kaste op. Great. Det blev han ved med resten af natten, og Jacob kom hjem igen og havde det heldigvis lidt bedre. Omkring kl. 4 havde jeg stadig ikke sovet, så jeg kunne godt se, at det med at stå op kl. 5 og tage af sted på kursus med program til kl. 19.30 nok ikke var helt realistisk. Så jeg valgte at blive hjemme og passe familien og tog så i stedet af sted ved 16-tiden, hvor Jacob var lige dele frisk og tapper nok til at passe rollingerne selv.

Hurra, et nyt og spændende år venter forude!

Jeg må også lige causere lidt over nytårsdagene, selvom Jacob allerede har gjort det så glimrende...

Allerførst må jeg jo lige juble lidt mere over, at lille Otto var sådan et eksemplarisk slyngebarn. Oftest oplever man, at ungen skriiiiiger, som om man forsøgte at ombringe den, mens man lettere svedig, rødkindet og fumlende forklarer barnemoderen, at "børn ELSKER bare at blive slynget, og jeg ved virkelig ikke lige, hvad der går af ham, for sådan plejer det aaaaldrig at være". Men Otto lagde sig pænt til rette i viklen hos mig og tog sig så en 1½ times skraber. Yay!

Find Otto:





Lørdag den 3. var vi til Lasse og Sandras bryllup. En supergod dag, som jeg regner med bliver beskrevet og billeddokumenteret grundigt andetsteds. :D

Ved aftenstide tog vi Sebastian med til Flauenskjold. Vi var spændte på, hvordan det ville gå, men det viste sig, at rødderne hyggede sig rigtig godt sammen.

Der skulle bygges med klodser:


Og holdes i hånd:


Og spilles Wii Music:


Og selvfølgelig leges tre små grisebasser i sengen ... :D


Skønt med noget fætterhygge - det kommer der sikkert meget mere af i fremtiden!

Roundup og skillevej

Så kom Lisa jo lige forbi med det lille nye vidunder Otto inden årsskiftet.
Han er meget artig og køn tilmed.
Lisa blev hurtigt shanghajet af slyngepusheren og Otto kunne vist lide det



John og Anna havde været i biffen og vi fik alle burgere sammen med Onkel Thomas som også kom forbi.


Ham og drengene legede dygtigt med togbaner, gravkøer og læste højt af Mis med de blå øjne.

Nytårsdag var det på med stadstøjet og så afsted til nytårsmiddag hos Rikke og Jacob og deres 2 børn Andrea og Selma.


Vi fik et glas til dronningen og havde i fællesskab kreeret et herligt måltid.

Rikke og jeg deler forkærlighed for østers og delte derpå en fustage af samme.



Rødt kød og salater (hj. lavede børnepizzaer til ungerne)


Så var det tid til fest og man aner konturerne af to teenagebrødre om 15 år


Det var en dejlig aften, hvor det lykkedes os at putte ungerne og nærmest sidde ned og snakke voksensnak og drikke drinks i fred og ro.

Emil vågnede dog da nytårsbragene blev for meget.
Han jollede lystigt rundt indtil vi måtte hjemover med tapre børn i cykelvognen og vi gik til køjs kl tre. Det kan være det bliver et godt nyt år.

Op næste morgen (pyyh) og pakke til Jyllandsflyveturen, vi slap nådigt med trætte men flinke børn (medsamt voksne) og kom op til nordjylland til familiens sikre favn og frokost, nogen fik også en lur :-)

Vågnede næste morgen til et frostklart snedække, herligt.
Ud og skovle/skrabe sne i flyverdragter.









I morgen er det så Lasse og Sandras bryllup der kalder os på feststien en gang mere.
Må snart til at hive os alle tilbage på realtid, ikke mere snoozen til kl 8-9 stykker, ellers bliver det for barsk en opvågnen d. 6. hvor vi skal på arb/vugger/børner igen.
Nå, den tid den glæde, der er stadig lidt ferie og fest på programmet.