torsdag den 6. november 2008

Bagedag!

Ja, jeg tænkte, at vi måtte foretage os et eller andet overskudsagtigt, så jeg satte rollingerne til at bage boller. Det var virkelig en succes!

Først skulle der røres dej:



Og så skulle dejen sættes på plader:



Fint så det ud, mens de efterhævede:



.. og spises skulle de også, i rigelige mængder.


Kreative udfoldelser har der også været. Emil kom stolt og viste mig, hvad han havde tegnet på en af vores hvide stole:



Og Alfred viste mig med lige så stor stolthed, hvor utrolig meget han har ridset i spisebordet med en saks:



Sidst på eftermiddagen kom Annelise og tog over, så jeg kunne cykle mig en tur. Jeg fandt et godt lagersalg, hvor jeg som en lækker bonus mødte min gamle veninde Johanne. Alle tiders tur, og alle var glade, da jeg kom hjem - så jeg er helt tryg ved at overlade rollingerne i Annelises varetægt, når jeg om et par uger skal på kursus, mens Jacob er ude at rejse.

... og måske er vi faktisk alle sammen raske i morgen!?!

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Forarbejdet ser rigtig spændende ud, men hvordan blev det endelige resultat? Og god bedring med jer allesammen.

Marianne sagde ...

Mmmmm... boller! Glæder mig til jeg kan ÆDE igen, nu er jeg på verden kedeligste tarminfektionsdiet, og savner boller med ost, chokolade, is og ikke mindst KAFFE! Tre dage endnu, så satser jeg på at mavekramperne er helt væk (nu begrænser de sig til morgen og aften). Det lader da til at I også er ved at være ovenpå igen, det er rart at se. Rigtig god weekend!

Katrine sagde ...

Anne: Resultatet blev fint! Der blev i hvert fald spist en masse, og aftensmaden blev aflyst.

Marianne: Det er muligvis trods alt en lille smule mere synd for dig. Det lyder som en GRUM omgang. Vi er faktisk (7-9-13) raske nu ... tror jeg.

God weekend til dig også!