Mere juleferie ...

De nye PlusPlus-klodser afprøves juledag. De er absolut godkendt!



Emil sad også og puslede med sin nye Peter Plys-puslespilsbog og opdagede, at den også var god at lave tv-avis med.



Ret hurtigt gik vi i gang med at rydde alt juleriet op. Af med juletræspynten og ud med juletræet. Emil greb først en kost og sidenhen støvsugeren for at få has på alle de vildfarne grannåle.


Juledagene har også budt på rigelige muligheder for filmkigning. Ikke mindst om morgenen er det skønt at få lov at sidde lidt med sut og dyne og stene en lille film.



Alfred har tilmed været så heldig at score sin egen computer. På med et Bamse og Kylling-spil og så af sted!



Ferien har også budt på en tiltrængt drengeklipning. Alfred ville pludselig godt klippes, og så ville Emil også godt af med sine fjerlignende nakkeduske. Han sad meget stille og meget koncentreret og klarede det virkelig fint.





I dag har vi været til julehygge med Anne Lises familie. Vi tog omkring Jesper og Nanna med de sidste babyting og tog Nanna med på vejen til Christianshavn. Vel derude skyndte vi os at skovle to halve med laksetartar i gabet på Emil, så han kunne komme ud at sove. Alfred morede sig kongeligt med den store børneflok. Han nåede dårligt inden for døren, før han og den jævnaldrende Jens havde travlt med at drøne rundt og lege biler og fangeleg og meget andet godt.






Efter frokosten var der gåtur, inden det obligatoriske pakkespil. Meget svært koncept at forstå, når man er lille, men de klarede det begge utrolig flot. Vi vendte hjem med skønne gaver: En æske træperler, en lille pose juletræslys, en lille lilla pung fra Kreta med en sommerfugl på og så en fin æske chokolade.





Rapport fra juleaften følger snarest ...

Ferie er fedt!

Ah, hvilken fryd at sove længe og slappe af. Vi skal heldigvis ikke meget andet end at købe nogle småting til i morgen og ellers bare hygge os og lave ingenting og måske gå en tur eller noget.

Alfred har svært ved at overskue de mange fridage, så efter at have forklaret og forklaret endte vi med at lave en kalender til ham, hvor vi skriver ind, hvad vi skal de forskellige dage. Det anskueliggør også, HVOR mange fridage der egentlig er tale om.

Højdepunktet for Alfred er lige nu, at vi skal besøge mormor og morfar i Jylland, så det var godt at få skrevet ind, hvornår det er, og hvor mange dage det drejer sig om. Vi bliver nu flere gange om dagen slæbt ind til kalenderen, hvor Alfred så begejstret gennemgår, at "den der dag skal vi over til mormor og morfar, og den dag og den dag og den dag skal vi være der, og den dag skal vi være der og så hjem".

Det der med juleaften taler han til gengæld overhovedet ikke om ... :D

Der går vi så ind og går ind i håret med noget produkt

Ja ja, der skal bare en hårtørrer til, for at mindstebarnets hårpragt rigtig kommer til sin ret ..

Juleferie!

Så kom den tiltrængte ferie endelig til os. Emil har været snottet og haft feber i den forgangne uge, og jeg fangede det også. I går måtte Alfred så også ned med nakken, så vi trænger til at holde lidt fri, tror jeg.

I dag er vejret glimrende, og det er pænt derude, så vi må derud en tur, hvis Alfred ellers kan holde til det. Lige nu har alle stadig hjemmetøj på, og der bygges ivrigt med klodser. Far passer børnene, som det ses. Det består mest i at læse avis og brumme "mmhhhmm?" på udvalgte tidspunkter, og så indimellem bistå i noget konfliktløsning, når der er kamp om byggematerialerne.

DAB-drengen

Alfred er rigtig glad for sin Dab-radio, hvor han især hører Oline-kanalen (DR's børnekanal). Så efterhånden bruges Brio-komfuret mest som siddeplads til intens radiolytning.

Perle perle og ældstebarnets vej ud på skråplanet

I går fik vi endelig hængt nogle af børnenes plakater op. I gangen hænger en dyreplakat, og Emil stod og kiggede på dyrene og dimsede med en perle, han havde napset med hjem fra børnehaven i fredags. Og pludselig sagde han "Hov ... av, mor!" og påstod hårdnakket, at nu var perlen sørme i næsen. Et hurtigt eftersyn med en lommelygte viste, at barnet talte sandt. Vi forsøgte at suge den ud, men uden held, så det var af sted til skadestuen, hvor den heldigvis var relativt nem at fjerne.

Emil var meget lettet, da det var overstået, og råbte hele vejen ned ad gangen: "Jaaaa, jeg fik perlen ud!".

Her er den formastelige drønnert af en perle:



I dag var også dagens, hvor ondskabens Rudolf Steiner-regime så endnu et nederlag. Alfred kedede sig så formasteligt, og Emil var stadig småsyg og ikke lige klar på de store ud af huset-aktiviteter. Derfor valgte Jacob, at tiden var kommet, hvor Alfred måtte introduceres til www.dr.dk/oline og dertil hørende computerspil.

Han lagde ud med at være så utroligt ubehjælpsom med musen, at vi muligvis en overgang tænkte, at der vist ikke var noget håb for den dreng. Det hjalp dog en smule, da Jacob lige blev mindet om, at det jo ikke er alle i verden, der er kavhåndede. Alfred valgte dog ret hurtigt mouse-pad'en med tilhørende museknapper og blev efterhånden helt frem til det, og sidenhen viste han også, at han faktisk havde fattet ideen med musen. Jeg tror, det var en ret stor oplevelse for ham, og det holdt ham fanget i en times tid.


I eftermiddags bagte Jacob boller, og her til aften har vi haft besøg af den søde tante Line, som vi ikke har set i alt for lang tid. Ren hygge!

Stakkels Bette og tegnedrengene

Så gik Emil muligvis endelig omkuld efter et større feberfremkaldt raseriudbrud. I går hang han som nævnt bare i mei taien, og i nat har han været meget varm og sovet dårligt.


Her til morgen har han nu haft det okay meget af tiden, og de nåede også lige at male lidt, inden hans store sammenbrud startede.



Stakkels lille skind...

Mere juleri

Vi kører juleri på sådan et nogenlunde afslappet og begrænset niveau, men vi har trods alt pynt, juletræ (!!), ulandskalender og julekalender i TV. Ungerne er blevet helt glade for Nissernes Ø, omend plottet muligvis går en smule hen over hovedet på dem. Så der er jævn hygge - men det er altså også tiltrængt her i mørket og det i øvrigt noget tvivlsomme vejr.

Desværre er vuggestuen lagt totalt øde pga. snot, hoste og feber, og Emil har også været så heldig at fange det. I går havde Jacob fri og var hjemme med ham, og i dag har vi delt tjansen. Jeg styrtede til møde i morges og så hjem, så Jacob kunne komme til julefrokost.

Betten havde det okay i formiddags, men da vi hentede Alfred, så han efterhånden mere og mere slatten ud. Da vi kom hjem, sagde temperaturen 39,2 , og han gad absolut ikke andet end at hænge hos mig i mei tai. Det er jo heldigvis også meget hyggeligt.

Nu ligger han i sin seng og sveder, hoster og mosler, så mon ikke det bliver en lang nat ...?

Total balalaika!

Emil har muligvis set en anelse for meget Sigurds Bjørnetime. I det afsnit, der handler om at rejse, spiller Sigurd musik fra forskellige steder i verden. Åbenbart stærkt inspireret pegede Emil forleden meget insisterende på Jacobs ukulele og bad om at låne balalaikaen. Så satte han sig ellers i sofaen og gik i gang med at spille og synge "Kalinka, Kalinka, Kalinka maiaaaaaa".

Et syn for guder OG honning for øregangene! :)

Så har man hørt det med!

Alfred synes, at jeg er temmelig dum og virkelig urimelig nogle gange. Det kan han sikkert have ret i. Forleden, da han havde opbrugt sin kvote af "du er bare dum!", kiggede han på mig og sagde med isnende kulde i drengestemmen: "Mor, du er bare AFLYST!".

Ja, så har man hørt det med. Av, den sved.

Hyggelig julelørdag

I går var jeg til julefrokost på arbejdet. Jeg var godt nok hjemme lige omkring midnat, men jeg fik alligevel lov at sove rigtig længe og efterfølgende også lige læse et dameblad i sengen i morges. Hurra!

Alfred erklærede, at "det er weekend, og jeg gider bare ikke gå NOGEN steder hen! Mine ben vil ikke gå andre steder end i lejigheden!", så han slap for den varslede gåtur. Emil ville heller ikke med, så Jacob drog alene ud i verden for at fange aftensmad, efter at han havde hentet julekassen ned fra loftet.

Imens var vi overskudsagtige og pyntede jule... grenene meget fint og muligvis en smule overdådigt. Overpyntet, ville nogen måske anføre. I hvert fald var barnefaderen ikke helt så behørigt imponeret, som vi havde forventet, da han kom hjem igen. Han formastede sig sågar til at foreslå, at han da også lige kunne bygge grenene om til et træ. Altså, som om julegrene ikke er mindst lige så godt som et juletræ?!?



Drengene fandt også nogle nissehuser i julekassen, så dem havde de lige lidt spas med. Alfred ville dog som vanligt ikke fotograferes.



Vi klippede lidt julepynt og forkælede os selv med et par æbleskiver, og så så vi lige en halv time af Kung Fu Panda i hjemmebiffen, inden drengenes koncentration ikke rakte længere.




Så alt i alt en hyggelig og dejligt julet lørdag. I morgen skal vi til julehygge i børnehaven, og rygtet siger, at selveste julemanden kommer ...!

Hold fast på den far!

Drengene er rimelig forhippede på at sikre, at den far ikke forsvinder igen lige med det samme ...

Blandet nyt ... og Papa er hjemme!

Ungerne fandt på en ny og sjov og temmelig fysisk udfordrende leg. Det gik ud på at kravle ind i stræklagenet i den ene side af sengen og så kæmpe sig vej over til den anden side. Gentag en 10-15 gange. Glimrende motion, så det ud til.






De gale rollinger hygger sig i Emils seng. De er meget søde, men fan'me ikke normale. Alfred havde i øvrigt sit hyr med at få bakset både Emil og Thomas Tog op i sengen.






Så ankom jo den livreddende mormor til vores alle sammens store glæde. Her leger hun postkontor med Alfred, der blev ved med at synes, at det var SÅ skønt, hun var her.


Imens hyggede Emil sig på værelset med biler og garage.






Så var det, at ungerne udvidede den der leg i Emils seng. Det gik nu ud på at placere Emil i sengen og så i øvrigt dynge den til med så meget legetøj som muligt. Jeg måtte lige gribe ind på et tidspunkt, at Emil sad med bilerne flyvende om ørerne, fordi det var den hurtigste måde at få dem derop på.


En smule sne fik vi også i sidste uge. Pænt så det ud, og der blev også til en lille snemand i gården.









Emil er åbenbart så glubende sulten, at han har forgrebet sig på en bundfrossen frikadelle. Interessant isterning, dér ...


Og så kom far endelig hjem. Vi hentede ham i lufthavnen her til aften, og gensynsglæden var nærmest rørende stor. Alfred blev ved med at gentage ting som "Hvor var det dejligt, at du kom hjem igen" og "hvor er det bare dejligt at se dig, far". I toget hjemad valgte han også at fortælle en fremmed mand, at "Ham der hedder Jacob, og det er min far. Hende der ... det er Emils mor".

Der gik ikke lang tid, før tilstanden var som på billedet, og omkring 19.45 blev de begge sendt i seng. Pyh, endelig fredag!

Sammenbrud og rekreation...

Længe siden og ingen nyheder, men der har lissom været så meget.

Torsdag hentede Anne Lise drengene, så jeg var længe på arbejde og stak i biffen bagefter. Skønt var det, men mindre skønt var det at komme hjem igen. Emil spænede godt nok rundt som en skoldet skid, men han havde kastet op, da han kom hjem. Anne Lise vurderede godt nok med stor erfaring og autoritet, at han ikke var syg, og at der ikke kom mere. Det gjorde der heller ikke ... i hvert fald ikke før om natten, hvor han var kommet ind at ligge i den store seng, så han var sikker på at ramme samtlige lagener, dyner, puder, tøjdyr osv. Suk.

Inden da blev jeg dog ringet op af Nordsjællands Politi, som spurgte efter herren i huset. De ville bare lige fortælle, at vores bil holdt med smadrede ruder nede ad en sidevej, og der var jo en del sne og slud på vej, så vi skulle nok lige se af at flytte den. Øh ... ja. For det første kan jeg jo ikke køre bil, og for det andet var jeg alene hjemme med to sovende børn og kunne for pokker ikke gå nogen steder. Jeg prøvede at ringe til de store, handlekraftige mænd, jeg kunne komme i tanker om, men det var så ikke lige hjemme.

Heldigvis viste indernettet sig at være vildt effektivt i denne sammenhæng. Jeg skrev om fortrædelighederne på Facebook og på mit Dameforum, og vips stod der en rar og effektiv mand med afdækningsplast og tape og fiksede bilen. Desværre kunne den ikke starte, så han kunne ikke flytte den, men det lykkedes mig at få det fikset vha. en flink fyr ved navn Claus og en stor kranvogn dagen efter. Så må Manden deale med reparation og halløj, når han vender snuden hjemad.

Nå, men midt i min kvide (og godt, det ikke var midt i min kvæde!) ringede min søde moar for at høre, om hun lige skulle komme og redde os. Jeg overvejede et halvt sekund noget med, at det var da alt for meget, men så droppede jeg det og takkede ja med kyshånd. Så hun kom flyvende fredag eftermiddag, og vi havde nogle hyggelige dage med rollingerne. Alfred sørgede for at fortælle hende rigtig mange gange, at det var SÅ hyggeligt, at hun var kommet på besøg. Der blev bygget med klodser, leget med biler og læst masser af bøger.

Søndag aften brød lille Emils verden totalt sammen. Det startede med, at han slog sin finger. Der var et lille hak i pegefingeren med en lille aflang løs hudflap over. "Jeg fik en snor!", hulkede Emil fuldstændig utrøsteligt. Det ligner slet ikke ham, men han græd og græd og savnede sin far forfærdeligt og måtte til sidst bare ligge hos mig helt stille i en halv times tid og slappe af. Aftensmaden var også svær, fordi fingeren gjorde ondt, og badet var kun hyggeligt, indtil fingeren kom under vand. Og hele tiden var det "Jeg savner min faaaaar. Jeg vil op til ham!".

Så jeg gruede noget for i dag, hvor jeg skulle af sted til Grenå på kursus i 4 dage. Mama Gram havde heldigvis indvilget i at blive og følge ungerne i institution. Jeg skulle af sted 5.50, og Emil vågnede selvfølgelig lige 5 minutter inden og var helt træt og groggy og pylret. Men det lykkedes at sige farvel uden de store kriser, og stakkels mormor måtte purres på det ukristelige tidspunkt for at tage sig af barnet.

Jeg har tænkt mig at udnytte mulighederne for søvn optimalt, så jeg er på vej i seng nu her lidt før kl. 22. Okay, jeg sidder faktisk i sengen og skriver. Jeg ringede hjem tidligere, og det lød, som om der var styr på hjemmefronten, hvor farfar og bedstemor har taget over.

Credit til Alfred!

Alfred skal lige have lidt credit. Han var træt i går morges, og han var træt, da han blev hentet. I vuggeren stod han bare og var helt bleg og rødøjet. Vi skulle købe ind på vej hjem, og han vrælede sig igennem hele turen, fordi han ikke kunne stoppe, da han først var kommet i gang, og fordi han ikke måtte sidde i indkøbsvognen, for der sad Emil. Det lykkedes så endelig at komme hjem, op ad trappen og indenfor.

Der kører en benhård kamp for tiden om, at de begge to helst vil være "foraaaan" og åbne døren/lukke døren/bære nøglerne/whatever. Emil fik lov til at lukke døren, da vi kom hjem. Han begyndte så at trisse rundt og gå ud på trappen i stedet for. Jeg orkede ikke rigtig mere bøvl, så jeg endte med at tage ham ind og lukke døren, hvilket han fik noget af en nedsmeltning over.

Jeg gik ud i køkkenet og begyndte at pakke ud, og så kunne jeg høre Alfred snakke: "Ved du hvad, vi siger til hende, at hun IKKE skal lukke døren! Kom, vi går ud og siger det!". Så kom han ud som repræsentant for børnene og sagde meget alvorligt til mig: "Mor, du skulle IKKE lukke døren! Emil skulle!". Han gik ud i gangen til Emil igen og fortalte, at nu havde han sagt det.

Emil sad med alt overtøjet på, og jeg måtte ikke hjælpe ham, for han var sur. Han ville så have, at Alfred skulle hjælpe, og Alfred tog villigt opgaven på sig. Han var simpelthen så sød, mens han asede med støvler og flyverdragt og kom med kommentarer som "Så, nu mangler vi bare lige denne her" og "Nu er vi næsten færdige" og den slags. Nøj, han ER altså virkelig en sød dreng.

Nede i vuggestuen forsvarede han også sin lillebror over for Asta, som er rigtig sød, men et noget bastant og tromlende kvindfolk på 2½. Hun ville sidde bagpå hans bil, og han sagde nej. Hun gik ikke væk, men Alfred sagde så til hende: "Han sagde nej. Han vil ikke have det. Så skal du altså lade være". Det er indimellem rart at høre, at noget trods alt siver ind, selvom han ikke altid selv magter at overholde reglerne...

Søndag var det pizzadag. Vi hyggede os vældigt med at putte fyld på pizzaen ... og for Emils vedkommende primært i munden. Det ER bare svært at stå for revet ost, cocktailpølser og pepperoni.



Emil syntes, det smagte herligt!



Ungerne har også i løbet af ugen udviklet en skibsleg, der blandt andet inkluderer en vasketøjsbalje. Godt, at der stort set altid er sådan en i sving her.



Alfred poserer i sine nye skibukser. Han har valgt et griselook ... og det er muligvis den lille tosse ved siden af, som stjæler billedet lidt.

Alfreds flyverdragt måtte vaskes i går, så han gik i børnehave i skibukser og jakke i dag og følte sig tydeligvis som en rigtig stor dreng. Herligt!





Drengene genopdagede glæden ved majs i dag, mens de ventede på aftensmaden. De valgte at stå nok så søde side om side på en skammel i køkkenet og gumle majs fra hver sin skål. Eller, Alfred spiste meget intenst, mens Emil mere eksperimenterede med at hælde dem ned i komfuret.



Alfred sneg sig til at låne det allerhelligste i dag, Papas ukulele. Det er MAJET forbudt! Men han var helt forsigtig og meget, meget lykkelig, mens han sad i sofaen og spillede og sang en godnatsang for os. Den dreng er simpelthen så glad for musik.








Mens jeg ryddede op efter aftensmaden, byggede Alfred stuen om til en forhindringsbane. Da han var klar, blev jeg kaldt ind, så jeg kunne se show. Bemærk, at Emil lige pakker noget avispapir ud i baggrunden.