fredag den 28. november 2008

Blandet nyt ... og Papa er hjemme!

Ungerne fandt på en ny og sjov og temmelig fysisk udfordrende leg. Det gik ud på at kravle ind i stræklagenet i den ene side af sengen og så kæmpe sig vej over til den anden side. Gentag en 10-15 gange. Glimrende motion, så det ud til.






De gale rollinger hygger sig i Emils seng. De er meget søde, men fan'me ikke normale. Alfred havde i øvrigt sit hyr med at få bakset både Emil og Thomas Tog op i sengen.






Så ankom jo den livreddende mormor til vores alle sammens store glæde. Her leger hun postkontor med Alfred, der blev ved med at synes, at det var SÅ skønt, hun var her.


Imens hyggede Emil sig på værelset med biler og garage.






Så var det, at ungerne udvidede den der leg i Emils seng. Det gik nu ud på at placere Emil i sengen og så i øvrigt dynge den til med så meget legetøj som muligt. Jeg måtte lige gribe ind på et tidspunkt, at Emil sad med bilerne flyvende om ørerne, fordi det var den hurtigste måde at få dem derop på.


En smule sne fik vi også i sidste uge. Pænt så det ud, og der blev også til en lille snemand i gården.









Emil er åbenbart så glubende sulten, at han har forgrebet sig på en bundfrossen frikadelle. Interessant isterning, dér ...


Og så kom far endelig hjem. Vi hentede ham i lufthavnen her til aften, og gensynsglæden var nærmest rørende stor. Alfred blev ved med at gentage ting som "Hvor var det dejligt, at du kom hjem igen" og "hvor er det bare dejligt at se dig, far". I toget hjemad valgte han også at fortælle en fremmed mand, at "Ham der hedder Jacob, og det er min far. Hende der ... det er Emils mor".

Der gik ikke lang tid, før tilstanden var som på billedet, og omkring 19.45 blev de begge sendt i seng. Pyh, endelig fredag!

5 kommentarer:

Thomas sagde ...

Altid dejligt at se nogle smilende og glade nevøer :) Jeg tror du skal have lært Alfred at bruge kameraet, så du osse kan komme på billederne!

Marianne sagde ...

Haha, jamen så er ansvarsfordelingen jo ligesom klaret, med ét barn hver. Hvor er det dejligt at I er raske og fuldtallige igen.

Mikkel Gram-Hansen sagde ...

super update, jeg skal nok blogge i dag og selv komme på banen igen ;)

Mor kan du ikke lige kigge her forbi når du er færdig i Kbh. Marianne prøver jo stadig at komme sig fra 3 gange maveinfektion så hendes pligter som husholderske lider lidt. Det ender jo med at jeg selv bliver nød til at vaske op!!!!
Det gaaaaaaas, i ka' ta' det ;)

Lazlo sagde ...

Skal han bare ligge dér og dovne efter at have været på ferie uden familien? ;-)

Katrine sagde ...

Ja, er det ikke bare for MEGET? Efter 40 timers hjemrejse kunne man da godt lige tage sig lidt sammen ...