Sommerhus og slynger

Lørdag vågnede jeg med en sær energi. Det betød, at vi fik fikset ting, og da Emil sov til middag, gik vi på loftet og kom endelig videre med vores uendelige loftsoprydningsprojekt. Kort fortalt går det ud på, at vores loftsrum er så proppet, at man faktisk ikke rigtig kan komme derind mere. Så vi tømte det hele og fik så sat reoler op hele vejen rundt. Bagefter nåede vi sågar at sortere en del og sætte tingene på plads igen, så nu er der faktisk nogenlunde ordentligt på loftet. Gid det så breder sig til lejligheden også ...

Søndag var Emil og jeg til slyngetræf med en masse damer og babyer. Stor succes, og jeg fik vist omvendt nogle stykker, som kastede sig ud i slyngeriet. Jacob og Alfred kørte i sommerhus i Mullerup, hvor farfar og Annelise var. En kold fornøjelse, men de havde det vist skønt. Det havde vi også herhjemme, hvor det var skønt med fred og ro og for en gangs skyld kun et enkelt barn at forholde sig til. Det samme gjaldt mandag morgen, hvor vi kun var Emil og mig, der skulle stå op, blive klar og tage af sted, da Jacob og Alfred holdt fri og var blevet i sommerhuset.

Måske er der alligevel en pointe i det med ikke at få flere børn, end at der kun er et enkelt barn pr. voksen. Det giver i hvert fald mulighed for et andet samvær og nærvær, end når børneflokken (på to) er samlet.