Jeg er så glad for min cykel ...

I weekenden fik vi endelig pumpet Alfreds cykel, som har stået længe i skuret og samlet støv. I samme ombæring gjorde vi løbecyklen klar til Emil, som straks sprang på den og erklærede, at det var en motorcykel. Der gik meget kort tid, før han faktisk nogenlunde havde fundet fidusen, og vi kørte en god tur, selvom det var bidende koldt og blæsende.

Så fra mandag morgen insisterede de begge to på selv at cykle til hhv. børnehave og vuggestue. Fint nok om morgenen, hvor vi drager af sted med et enkelt barn hver - men lidt af en udfordring, når jeg skal bakse dem begge to og min egen cykel hjem om eftermiddagen. Indtil videre har de dog så stor cykeloptur, at det faktisk går upåklageligt. Alfred cykler i forvejen på fortovet, men stopper altid ved kantstenen og venter, så det er helt okay.

De bliver store, de rollinger!