Det er MIN mor!

Jeg har været sammen med nogle gamle RUC-veninder og deres børn. Sofies søn Sejer på næsten 2 år erklærede vedholdende, at jeg var hans mor, hvilket affødte en lille diskret krise hos hans mor og en noget mere presserende og åbenlys krise hos Emil, som bestemt mente at vide, at jeg var hans mor. Sejer ville sidde hos mig eller holde mig i hånden (jeg har ikke set ham i et års tid, så det var meget kært og lidt uventet), og så ville Emil selvfølgelig også.

På et tidspunkt okkuperede Emil mig, og Sejer stod ved siden af, og jeg havde armen rundt om ham. Emil erklærede, at "det er MIN mor", og da han så opdagede min arm rundt om Sejer, hev han den resolut til sig og slog fast, at "det er MIN arm!".

Ud over det var det nu enormt hyggeligt, vi fik bygget med klodser og leget med togbane, og jeg fik også pushet en slynge på Sofie og hendes lille Thora.