Ah, hvilken fryd at sove længe og slappe af. Vi skal heldigvis ikke meget andet end at købe nogle småting til i morgen og ellers bare hygge os og lave ingenting og måske gå en tur eller noget.
Alfred har svært ved at overskue de mange fridage, så efter at have forklaret og forklaret endte vi med at lave en kalender til ham, hvor vi skriver ind, hvad vi skal de forskellige dage. Det anskueliggør også, HVOR mange fridage der egentlig er tale om.
Højdepunktet for Alfred er lige nu, at vi skal besøge mormor og morfar i Jylland, så det var godt at få skrevet ind, hvornår det er, og hvor mange dage det drejer sig om. Vi bliver nu flere gange om dagen slæbt ind til kalenderen, hvor Alfred så begejstret gennemgår, at "den der dag skal vi over til mormor og morfar, og den dag og den dag og den dag skal vi være der, og den dag skal vi være der og så hjem".
Det der med juleaften taler han til gengæld overhovedet ikke om ... :D
Kleinsmekker Ringslynger: Den lilla Lea
13 år siden
4 kommentarer:
Rigtig GLÆDELIG JUL der oppe i det københavnske! Og hold jer nu friske og raske, ikk? :)
Tak, og i lige måde. Og lige nu er vi faktisk alle sammen raske, utroligt nok. Og vi skal ikke holde jul herhjemme, og gaveræset er holdt på et meget begrænset niveau, så vi er faktisk hverken stressede eller sure eller mangler det helt store for at være klar.
Nu kan det der jul bare komme an!
Også rigtig glædelig jul både i København og Thailand. Her kan julen og så bare komme an. Kalkunen er klar til at komme på grillen, mandlerne er smuttede, de små kartofler til bruning er kogt og pillet, så nu vil vi en tur ud i solskinnet
Glædelig jul til alle jer! :) Nu må de unger snart blive store og selvpassende, så de voksne kan komme til at give den julefrokostgas igen!
Send en kommentar