lørdag den 18. juli 2009

Picnic

I går trodsede vi de grumme vejrudsigter og inviterede Peter, Anne, Johan og Signe på picnic i haven. Altså Staudehaven, som er et offentligt haveanlæg, som ligger lige halvvejs mellem os og stranden og ved siden af havnen og legepladsen. Den er stor og indhegnet og perfekt til arrangementer med fritløbende børn.

Jacob havde lavet dejlig picnic-mad, og så sad vi ellers der og hyggede og sludrede og spiste og prøvede ihærdigt at forhindre, at ungerne løb i maden. De fik fløjet lidt med drage og ellers bare løbet rundt Olsen Banden-style og morede sig.

Imens trak de mørke skyer mere og mere op omkring os, så omkring 19.30 trillede vi hjemad igen.

Det var kort, men superhyggeligt, så vi håber, de snart kommer igen!

Ingen kommentarer: