Knæk og bræk ... igen.

Længe siden sidst, men nu må der da være nyt at fortælle.

Torsdag gik vi tidligt hjem fra arbejde for at køre mod Jylland, hvor vi skulle se den lille nye fætter Victor, fejre onkel Lasses fødselsdag, sige hej til onkel Thomas og også lige nå at hilse på mormor og morfar, inden de tog af sted på ferie. Alfred og jeg tog tidligst hjem og smurte madpakker, og Jacob kom og hjalp med at pakke og ordne det sidste, og så hentede vi Emil på vej mod færgen, så han kunne få lov at sove til middag så længe som muligt.

Det gik fint derudad, selvom Emil godt nok var usædvanligt stille og eftermiddagstræt. Vi nåede da også lige forbi Roskilde, inden han brækkede sig ud over det hele, altså sig selv, alt tøjet, stolen, bilen osv. Det tog lidt, inden vi kunne komme af motorvejen, og han syntes, det var SÅ ulækkert at sidde i brækpølen. Nå, vi fik ham af tøjet, vasket og på med noget rent tøj. Vi var ikke sikre på, om han bare var køresyg, så vi kørte lidt videre. Da han så kastede op igen, var vi ret sikre på, at han nok var syg.

Efter mange lange overvejelser endte det med, at Jacob og Emil fortsatte til Odden, hvor de satte mig og Alfred af og kørte hjem igen. Alfred og jeg hoppede på en bus og var så heldige at møde en gammel bekendt på færgen, som kørte os helt hjem til Flauenskjold.

Vi havde nogle hyggelige dage i Flauenskjold med bedsteforældre, onkler, tante og fætre - og ikke mindst masser af kage! Alfred og fætter Sebastian havde øjeblikke af stor morskab og dejlig leg. Vi andre morede os til gengæld over denne samtale, der fandt sted, mens de byggede togbane og i øvrigt ikke rigtig snakkede sammen:

A: Sebastian, kan du egentlig huske, dengang du var en frø?
S: Ja.
A: Okay.

Godt så. Det. Ja.

Mandag formiddag kørte Lasse os til Banegården i Ålborg, og vi tog lyntoget hjemad. Alfreds skuffelse var stor, da toget kom rullende. Han havde forventet noget mere strømlinet og lyntogsagtigt og ikke mindst skulle det have været grønt. Trods det havde vi nu en rigtig fin tur med rigelig madpakkespisning, højtlæsning og spil. Desværre kørte kameraet med Jacob og Emil hjem, da de vendte om, så vi har ingen billeder fra weekenden.

Da vi kom hjem var Emil stadig syg. I løbet af natten blev Jacob også syg, og Alfred holdt en enkelt dag mere, inden han bukkede under. I dag er jeg hjemme med begge rollinger, som heldigvis virker, som om de er ved at være raske igen.

I går eftermiddags malede de med vandfarver. Emil har malet en prægtig fugl helt alene. Det var muligvis ikke helt tilsigtet, men flot er den!



Alfred malede noget med nogle dyr (det sorte er starten på en kat). Senere malede han noget grumsetgrønt og konstaterede glad: "Se, mor - det ligner pesto!"



De to kunstnerspirer: