torsdag den 5. marts 2009

Knæk og bræk ... igen.

Længe siden sidst, men nu må der da være nyt at fortælle.

Torsdag gik vi tidligt hjem fra arbejde for at køre mod Jylland, hvor vi skulle se den lille nye fætter Victor, fejre onkel Lasses fødselsdag, sige hej til onkel Thomas og også lige nå at hilse på mormor og morfar, inden de tog af sted på ferie. Alfred og jeg tog tidligst hjem og smurte madpakker, og Jacob kom og hjalp med at pakke og ordne det sidste, og så hentede vi Emil på vej mod færgen, så han kunne få lov at sove til middag så længe som muligt.

Det gik fint derudad, selvom Emil godt nok var usædvanligt stille og eftermiddagstræt. Vi nåede da også lige forbi Roskilde, inden han brækkede sig ud over det hele, altså sig selv, alt tøjet, stolen, bilen osv. Det tog lidt, inden vi kunne komme af motorvejen, og han syntes, det var SÅ ulækkert at sidde i brækpølen. Nå, vi fik ham af tøjet, vasket og på med noget rent tøj. Vi var ikke sikre på, om han bare var køresyg, så vi kørte lidt videre. Da han så kastede op igen, var vi ret sikre på, at han nok var syg.

Efter mange lange overvejelser endte det med, at Jacob og Emil fortsatte til Odden, hvor de satte mig og Alfred af og kørte hjem igen. Alfred og jeg hoppede på en bus og var så heldige at møde en gammel bekendt på færgen, som kørte os helt hjem til Flauenskjold.

Vi havde nogle hyggelige dage i Flauenskjold med bedsteforældre, onkler, tante og fætre - og ikke mindst masser af kage! Alfred og fætter Sebastian havde øjeblikke af stor morskab og dejlig leg. Vi andre morede os til gengæld over denne samtale, der fandt sted, mens de byggede togbane og i øvrigt ikke rigtig snakkede sammen:

A: Sebastian, kan du egentlig huske, dengang du var en frø?
S: Ja.
A: Okay.

Godt så. Det. Ja.

Mandag formiddag kørte Lasse os til Banegården i Ålborg, og vi tog lyntoget hjemad. Alfreds skuffelse var stor, da toget kom rullende. Han havde forventet noget mere strømlinet og lyntogsagtigt og ikke mindst skulle det have været grønt. Trods det havde vi nu en rigtig fin tur med rigelig madpakkespisning, højtlæsning og spil. Desværre kørte kameraet med Jacob og Emil hjem, da de vendte om, så vi har ingen billeder fra weekenden.

Da vi kom hjem var Emil stadig syg. I løbet af natten blev Jacob også syg, og Alfred holdt en enkelt dag mere, inden han bukkede under. I dag er jeg hjemme med begge rollinger, som heldigvis virker, som om de er ved at være raske igen.

I går eftermiddags malede de med vandfarver. Emil har malet en prægtig fugl helt alene. Det var muligvis ikke helt tilsigtet, men flot er den!



Alfred malede noget med nogle dyr (det sorte er starten på en kat). Senere malede han noget grumsetgrønt og konstaterede glad: "Se, mor - det ligner pesto!"



De to kunstnerspirer:


lørdag den 21. februar 2009

Mere gult til Mette!

This one goes out to you, Mette!

Først et dejligt gult stilleben:



Og genbrug af den dejlige hjemmelavede kokosmælk fra forleden:



Og et E for Emil!


Gule PlusPlus-klodser. Alfred har, bare til info, bygget en zoologisk have.




Og til sidst lidt almindelig nattøjslegoleg med strejf af gult.


fredag den 20. februar 2009

Dagens gule

Til ære for Mettes gule projekt: Emil som lille mælkedrikkende bi.


Kattekonge

Ja, Alfred kom hjem fra børnehave med en fin guldkrone i dag. Han baskede sørme tønden ned og blev kattekonge!

torsdag den 19. februar 2009

MERE SNE!

Jeg skal bare lige juble over, at der er kommet endnu mere sne (og så ikke et ord om, at det ligger derude og smelter om kap). I nat havde det sneet, og sneen dalede stadig ned i morges. Så af sted med begge børn i bobslæden mod vuggestuen. Vi satte Jacob og Emil af dernede, og så drog Alfred og jeg ellers videre. Vi skulle gå langs den store vej til børnehaven, så jeg var ikke sikker på, der ville være slædesne hele vejen - men det var der sørme! Manner, jeg er vild med det.

Alfred har øvrigt været i biffen med børneren i dag - de så Jungledyret Hugo 3, hvilket ifølge Alfred var "lidt uhyggeligt".

Her til aften råbte han pludselig: "Far, vi glemte halskæden!". Vi var jævnt forvirrede, men det viste sig så, at han har lavet sit livs første perlekæde til sin moar i børnehaven. Forleden så vi nogle børn, som lavede perlekæder, og jeg sagde til ham, at sådan en ville jeg sørme blive glad for. Og det har så åbenbart været nok til, at han kastede sig ud i det. Så han fortalte og forklare om produktionen og farverne og det hele, tydeligvis meget stolt. Og han blev ved med at gentage, at han havde lavet den, for "jeg tænkte, at du ville blive glad for en halskæde, mor".

Godt, at knægten har prioriteterne i orden og allerede ligger under for det med at gøre sin mor glad.

mandag den 16. februar 2009

Øhm ...

Ja, jeg glemte så at skrive noget om det med sne i forrige indlæg. Men altså: I morges lå der så meget sne, at ungerne kunne køre på bobslæde til vuggestue. Da vi stod der, fik jeg det helt skidt ved tanken om, at sneen sikkert snart var væk igen, og at vi ikke skulle nå ud at lege i den, så Alfred og jeg slog lige et smut omkring Øregårdsparken med kælken inden vi ramte børnehaven. Det var vildt hyggeligt og sikkert god motion at okse rundt med 17-18 kilo barn på sådan en kælk.

Jeg havde glemt, at jeg skulle til møde i Gladsaxe her i eftermiddag, så jeg fik lige en dejlig snefyldt cykeltur oven i hatten. Skal man dømme efter tilstanden på Alfreds støvler og overtøj, havde han også leget en hel del i sne i børnehaven. Vi hentede Emil i vuggeren og tog også lige nogle runder med bobslæden på deres legeplads, hvor sneen stadig var fin, selvom den var smeltet ret grundigt mange andre steder.

- og så lige hjem og lege lidt mere i sneen i gården. Fik jeg nævnt, at jeg er ret pjattet med sne? :D

Søndagshygge og SNEEEEEE!

Lørdag drog jeg til tøjbytteaften med nogle af veninderne. Ja, man er jo nødt til at finde på en undskyldning for at ses ... jeg drog af sted med en stor rullekuffert proppet til randen og kom faktisk hjem med mindre, end jeg havde med. Stor succes!

Søndag holdt vi hyggedag. Om formiddagen tog vi i svømmehallen, hvilket altid er et hit. Der var dog temmelig lang ventetid på en plads i vandet, så da vi endelig kom i, måtte der plaskes igennem. Begge unger dyrker i stor stil det med udspring fra kanten - og så må man jo bare håbe, at man bliver grebet.

Mens Emil sov, byggede Alfred et futuristisk kontorlandskab. Han var temmelig stolt af det.





Sidenhen fandt de liften, som var fundet frem for at blive sat til salg på QXL sammen med alt det gamle tøj, jeg ikke havde fået afsat. Alfred var babyen, og Emil prøvede ihærdigt at løfte på ham.




Og så var det tid til at kyssetorturere faren. Så kan han se, hvordan det er - det kilder altså ad pommern til!








Søndagen bød også på et madeksperiment: hjemmelavet kokosmælk. Vi har spist det i en dejlig karryret i dag, og det smagte glimrende.





Ydermere fik vi lavet dej til et dejligt groft brød, og for en gangs skyld var der ingen, der skændtes, skvattede ned eller væltede noget imens. Stor succes!