Fra krabbe til søstjerne

Fredag tog vi afsked med vuggestuen, og mandag startede så det barske børnehaveliv for Emil. Vi havde oprindeligt bedt om, at drengene ikke skulle på samme stue, men det kom de alligevel. Den løsning havde vi så hypet dygtigt, så begge unger syntes, at det var totalt fedt at skulle gå på krabbestuen sammen, men torsdag morgen kom børnehavens leder og meddelte, at han havde tænkt over det og ombestemt sig – så nu er Emil en søstjerne i stedet for. Det krævede lige lidt omprogrammering af drengen, men det er gået rigtig fint.

I praksis er det også fuldstændig ligegyldigt, for her i ferieperioden er alt det her med opdeling i stuer aflyst, og ungerne leger på kryds og tværs. På den ene side er det fedt at starte på det her tidspunkt, hvor der ikke er så mange børn, og alt er relativt fredeligt. På den anden side er det lidt utrygt, at man ikke har faste børn og voksne at holde sig til, men at man bare indgår i den store fællesgruppe af mennesker.

Emil klarer det nu rigtig fint, synes jeg. I går sagde vi farvel første gang. ”Jeg bliver ikke ked af det, mor”, havde Emil erklæret allerede hjemmefra. ”Jeg har jo min storebror”. Jeg spurgte ham dernede, om vi skulle finde en voksen, der kunne vinke med dem, men nej. ”Jeg kan godt selv”. Og det kunne han. I dag vinkede ungerne også glade farvel sammen efter at have napset en lille formiddagsmad fra madkassen, da jeg gik ved 10-tiden.

Så jeg er fuld af fortrøstning. Det skal nok blive godt!