
Ud over det har vi en herlig gang søskendekærlighed kørende for tiden. Jow jow, de slås skam også, men rigtig meget af tiden leger og griner de sammen. Ofte kan vi sleeeet ikke følge med i deres fjollerier.
For lidt siden, da Emil brød hulkende sammen over, at han var nødt til at vente på havregrøden, fordi den lige skulle køle af, kom Alfred straks spænende ud i køkkenet og spurgte "Hvorfor græder Emil?". Så de er skam obs på hinanden - og også på den gode og omsorgsfulde måde. Hurra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar