Det rimer sandt, dramaet om Hunni og febril Emil

Alfred har det med at opfinde ord og sammensætninger, som måske ikke er helt korrekte i henhold til Dansk Sprognævns retningslinjer, men til gengæld giver fin mening for os andre. Fx erklærede han i går på vej hjem fra børnehave, at "Enig og Leni, det rimer sandt!". Ve de ord, der rimer falsk...

Han var i øvrigt en stor stjerne i går eftermiddags. Først var Emils elskede tøjhund Hunni blevet væk i vuggestuen. Efter en større eftersøgning fandt vi ham endelig i en vindueskarm. Så gik vi hjemad, og da vi parkerede cyklen i gården, sagde Emil "Hvor er min Hunni?". Væk var han, så vi måtte hele vejen tilbage for at lede. Heldigvis var Alfred så sej, så da vi så Hunni, alene og forladt på fortovet laaaaaangt væk, så løb han hen og hentede ham og løb tilbage og overrakte ham til en meget glad Emil. Det der brødrekærlighed og hjælpsomhed findes faktisk.

I går aftes legede Emil isbutik under barnefaderens hæve-sænkebord på trods af 38.3 i feber. En tydeligvis herlig leg!




Sidst han var syg, så det cirka sådan her ud. Han var meget lille og stakkels.


I dag er vi så hjemme, og det er heldigvis mindre ynkeligt end sidst. Han sidder lige nu og rocker lystigt til elorglets demomelodier. Der er også både Jingle Bells og Let It Be, så hvad kan man mere ønske sig?



Til næste gang skal jeg nok få fotodokumenteret Big A også. Han er allerede nået til fotokrisealderen, så det er ikke nemt...