Velsignet fred...

Så gik rollingerne omkuld. Det er åbenbart hårdt at gå i børnehave og vuggestue og generelt bare at være lille, så det var et par gedigne sofakartofler, vi fik med hjem i dag. Dog ikke helt uden humør, men de ville helst bare se film og sådan.







Alfred var dog også frisk på lige at hjælpe med at lave mad, da han endelig kom nogenlunde over den længerevarende krise, der egentlig opstod, fordi jeg hentede ham for tidligt i børnehaven. Ja ja.




Så nu sover de sødt, og jeg er installeret i sofaen med te og Sild med Svans-finale. Yay!

Isafkølede abehjerner ...

... er noget, jeg husker tydeligt fra min barndoms Indiana Jones-film. Og i dag har vi spist noget, der minder om. Kogt, blendet udskrab fra monsterhoved aka græskarsuppe. Det smagte nu ret godt...

Mod nye højder!

I går morges opdagede vi, at vi faktisk er nået til det punkt, hvor drengene selv kan spille billedlotteri. Tænk, hvilke muligheder, der åbner sig ... børn, der kan spille spil med hinanden og helt uden voksenhjælp.

Weekendnydning!

I lørdags havde vi besøg af en hulens masse venner til gåtur i smuk efterårsskov. Desværre gik Alfred ned med akut feber, og Emil glemte at vågne fra middagslur i tide til at komme med ... men billederne fra turen og den efterfølgende middagshygge kan ses her: www.dybdalschou.dk/images/Vennegaatur08/index.html

I øvrigt utroligt hvor artige sådan 6 børn til tider kan være.

Nåmmen ... det var da godt.

I morges, da vi vågnede, spurgte jeg Alfred, om han havde sovet godt. Han replicerede kvikt og høfligt: "Tak, jeg har sovet SÅ lækkert!"

Tjah...

Græskar

Så var det jo tid til at jeg kom på banen, kun let tilskyndet af min søde kone.
Tænkte at mit 1. indlæg skulle være en succes så jeg allierede mig med et spektakulært projekt der var modent til udførelse; græskarret skulle parteres inden det gik til, det var søndag og endelig møgregnede det fra morgenstunden.




Børnearbejde















Dig in





Det endte så med at det var Kat og Alfred der førte knivene, men billederne og ordene kan de ikke tage fra mig






















Selv vejret kan blive for meget for en græskarmand, han må komme ud når det bliver tørvejr (nu lugter her lifligt af let svedent græskar i hele huset)

Hvorfor f..... står I så tidligt op??

Altså, hvorfor skal man begynde at snakke kl. 5.30, når man alligevel er så træt, at det eneste, man kan, når man står op, er at hænge i sofaen og se Sigurds Bjørnetime? Beats me ...




Ud over det har vi en herlig gang søskendekærlighed kørende for tiden. Jow jow, de slås skam også, men rigtig meget af tiden leger og griner de sammen. Ofte kan vi sleeeet ikke følge med i deres fjollerier.

For lidt siden, da Emil brød hulkende sammen over, at han var nødt til at vente på havregrøden, fordi den lige skulle køle af, kom Alfred straks spænende ud i køkkenet og spurgte "Hvorfor græder Emil?". Så de er skam obs på hinanden - og også på den gode og omsorgsfulde måde. Hurra!

Bang Bang, TangTortur og RengøringsDrengene...

Efter aftensmaden i går fandt drengene på en herlig leg. De blev udstyret med hver sin klud og gik i gang med at vaske deres stole. Way to go!



Alfred udvidede så på at tidspunkt og vurderede, at vinduerne nok egentlig også trængte til en omgang ...



Jeg havde fået dejlige gratis billetter til forestillingen "Bang Bang - a Space Cabaret" på Bellevue Teatret, så der var jeg inde i går aftes med en kollega. Det er sådan noget Kenneth Bager-halløj med musik, dans og mærkelighed, så det var svært at vide, hvad man skulle forvente - men det var superfedt!



Inden jeg tog af sted, skulle Jacob lige hjælpe mig med at lukke en ørering. Han fik den geniale ide at bruge en tang, muligvis til at holde den fast med, mens han nørklede med lukketøjet.

Jeg gruede noget for udfaldet, men jeg lagde dog mit liv og øre i hans hænder. Det skulle jeg ikke have gjort ...

En slatten dag og suppen, der gik i vasken...

Den gode lur blev afbrudt i utide af en gammel møgøse, der skulle øve sig i at gasse op i gården. Emil var stadig totalt baldret og magtede ikke meget andet end at ligge i Fatboyen og se Sigurds Bjørnetime. Sigurd for president, for øvrigt! Vi har købt det store Sigurd Boxset, og det er for fedt - og børnene er sågar også vilde med det ...


Emil og jeg traskede med cykelvognen ud til børnehaven. På vej hjem stoppede vi i Øregaardsparken, hvor Alfred mødte sin børnehaveveninde Johanne, som han fik leget en masse med. Det betød desværre, at da vi endelig var hjemme ved 17-tiden, var der fuldstændig udsolgt på børnekontoen. Til sidst måtte de dog overgive sig og smile, da barnefaderen agerede abe, mens keyboardet blæste pragtfulde demoer ud for fuld musik.



Så var det jo så, at jeg varmede suppe i mikrobølgeovnen, hvorefter jeg brændte mig på den og derfor valgte at hælde det hele i vasken. Og på bordet, væggene, mikrobølgeovnen osv. Smart, smart. Så pludselig måtte Jacob i Brugsen efter rugbrød, og så stod den ellers på rugbrødsmadder.

Vi dækkede bord, og jeg kom ind i stuen til synet af Alfred, der pludselig sad på bordet. Jeg spurgte ham hvorfor, og han sagde med den største selvfølgelighed, at "Det er, fordi jeg har styr på det hele". Godt så. Han er i øvrigt stadig mut, fordi jeg tager billeder af ham.

Nå, men rugbrød med ristet torskerogn smager i øvrigt fintfint.

Så blev der ro i lejren!

Det rimer sandt, dramaet om Hunni og febril Emil

Alfred har det med at opfinde ord og sammensætninger, som måske ikke er helt korrekte i henhold til Dansk Sprognævns retningslinjer, men til gengæld giver fin mening for os andre. Fx erklærede han i går på vej hjem fra børnehave, at "Enig og Leni, det rimer sandt!". Ve de ord, der rimer falsk...

Han var i øvrigt en stor stjerne i går eftermiddags. Først var Emils elskede tøjhund Hunni blevet væk i vuggestuen. Efter en større eftersøgning fandt vi ham endelig i en vindueskarm. Så gik vi hjemad, og da vi parkerede cyklen i gården, sagde Emil "Hvor er min Hunni?". Væk var han, så vi måtte hele vejen tilbage for at lede. Heldigvis var Alfred så sej, så da vi så Hunni, alene og forladt på fortovet laaaaaangt væk, så løb han hen og hentede ham og løb tilbage og overrakte ham til en meget glad Emil. Det der brødrekærlighed og hjælpsomhed findes faktisk.

I går aftes legede Emil isbutik under barnefaderens hæve-sænkebord på trods af 38.3 i feber. En tydeligvis herlig leg!




Sidst han var syg, så det cirka sådan her ud. Han var meget lille og stakkels.


I dag er vi så hjemme, og det er heldigvis mindre ynkeligt end sidst. Han sidder lige nu og rocker lystigt til elorglets demomelodier. Der er også både Jingle Bells og Let It Be, så hvad kan man mere ønske sig?



Til næste gang skal jeg nok få fotodokumenteret Big A også. Han er allerede nået til fotokrisealderen, så det er ikke nemt...

Nu med billeder ...

... af Emils fødselsdag.

Ååååååhr ...

Samtale med Alfred over morgenmaden i morges:

A: Det er godt at have en lillebror!
K: Ja ... hvorfor?
A: Fordi så kan man lege med ham. Og grine med ham. Og hoppe med ham. Og gå ud på altanen med ham. Men man skal kun gå ud på altanen, hvis man ikke skal lave fjollede ting.

Hmmmm ...?

Ørevoks og sommerhus

I dag har det været strålende vejr. Rollingerne startede med at tage et solidt slag modellervoks med barnefaderen. Det resulterede bl.a. i disse smukke øreringe:




Efter Emils lur satte de 4 raske pærer til livs (tak, Flauenskjold!), og senere kørte de med Farmor Leni op for at lukke sommerhuset af for vinteren.

Emil han har fødselsdag, og det har han jo ...

Jeg kan passende starte med at følge op på mindsterollingens 2-års fødselsdag.

Den blev fejret behørigt på dagen i Flauenskjold med mormor, morfar samt onkel, tante og fætter. Der var gaver:





... boller, kakao og lagkage med lys, der skulle pustes ud:





...og som prikken over i'et: fødselsdagssang (megahit!) Knægten var stum af betagelse og nydning:

Desværre har han også været meget præcis i sit 2-års-raseri. Det startede nærmest på dagen og står nu i fuldt flor. Nøj, hvor kan den dreng brøle!

Så er vi i gang!

Tjah ... mine rollinger har nu levet hhv. 2 og 4 år uden dokumentation for deres mindste gøren og laden. Det er vistnok gået fint, men må naturligvis være slut nu!

Når folk spørger: "Hvornår lærte Emil egentlig at gå", eller "Hvor meget kunne Alfred sige, da han var 17 måneder", er jeg totalt blank. Så fra nu af skal de være totalt veldokumenterede. Ja.